mor, solo

Pressemeddelelse

Hun ventede på kærligheden.
Til sidst stoppede hun med at vente.

De fleste forestiller sig, at livet falder på plads i en bestemt rækkefølge. Man møder en. Man er to. Man bliver tre. For flere og flere kvinder og mænd sker det ikke i den rækkefølge. Mor, solo følger en kvinde, der i årevis gør det, man forventer. Hun dater. Hun håber. Hun tænker, at det nok sker i morgen. Imens går tiden.

Skal hun — der har fire brødre — vinke farvel til ønsket om en kernefamilie og samtidig opgive at blive mor? Bogen tager læseren med ind, hvor håb og handling støder sammen. Lægen siger: Du kommer for sent. Jeg ved ikke om du kan blive mor.

Selvom Malin Gardeström bliver mor, så er sorgen over den kernefamilie, hun ønsker, men aldrig får, til stede. Og hun er ikke alene, alt imens mulighederne for dating aldrig har været større.

I de senere år er der kommet flere muligheder for at udskyde beslutningen om børn. Blandt andet fylder social freezing mere i samfundsdebatten, og fertilitetsklinikker oplever at behandle langt flere kvinder uden partner end tidligere.

Bogen handler om at give slip på forestillingen om det rigtige liv i den ‘rigtige rækkefølge’ og at turde tage ansvar for sin egen lykke, og turde satse på, at kærligheden kan komme efter. At det sværeste ikke nødvendigvis er at få et barn alene. Det er at blive en ny version af sig selv i moderskabet alene og oven i det finde fodfæste som kvinde midt i karrieren og i kærligheden.

1.068.096 danskere bor i dag alene. Det er en stigning i perioden 2019–2026 på over 100.000. Måden, vi danner familie på, er i et markant opbrud. Bogen følger en kvinde midt i den bevægelse — fra drømmen om kernefamilien til beslutningen om at tage ansvar og skabe en anden vej. Livet som mor, solo.

Fakta om bogen

Titel
Mor, solo
Forfatter
Malin Gardeström
Udkommer
April 2026
Forlag
Fuse Media
Omfang
194 sider, hæftet med flapper
Vejl. pris
240 kr.
ISBN
9788785399014

Pressekontakt

Om forfatteren

Portræt af Malin Gardeström

Malin Gardeström er cand. merc. fra Copenhagen Business School og har arbejdet i ledende marketingroller i blandt andet Carlsberg, L’Oréal, SAS og Lagkagehuset. Hun er oprindeligt fra Nordsverige og har boet og arbejdet rundt omkring i verden. I dag bor hun i København sammen med sin datter.